Ratepension – få din pension udbetalt løbende
En ratepension er særlig interessant for dig, der vil have hånd i hanke med, hvor stor en indtægt du får, når du går på pension. En ratepension deles op i rater over en periode på mellem 10 og 30 år.
Forstå fordele og ulemper
En ratepension er en pensionsopsparing, som du kan bruge til at supplere din økonomi, når du går på pension. Men ved ethvert valg følger fordele og ulemper. Det gælder også for en ratepension.
Fordele
- Løbende indkomst: Ratepensionen giver en stabil og forudsigelig månedlig indkomst, når du går på pension.
- Skattefradrag: Indbetalinger til en ratepension er fradragsberettigede til og med topskatten.
- Fleksibilitet: Du kan selv vælge, hvor længe udbetalingerne skal strække sig og evt. forlænge perioden, så længe det er inden for den lovbestemte periode.
- Supplement til folkepension: Ratepensionen kan fungere som et godt supplement til folkepensionen og andre pensionsordninger.
Ulemper
- Skat ved udbetaling: Udbetalingerne fra en ratepension beskattes som personlig indkomst.
- Begrænsede indbetalingsmuligheder: Der er en årlig grænse for, hvor meget du kan indbetale på en ratepension. I 2025 er denne grænse 65.500 kr.
- Modregning i offentlige ydelser: Den løbende udbetaling fra en ratepension kan give modregning i offentlige ydelser.
- Tidlig hævning: Hvis du ønsker at hæve din ratepension før pensionsudbetalingsalderen, skal du betale en afgift på 60%.
- Udbetaling: Når først udbetalingerne er startet, kan udbetalingsperioden ikke forkortes.
Andre pensionsprodukter
Hvis ratepension ikke er den rette løsning for dig, findes der heldigvis alternativer. Sammenlign pensionsopsparinger.