Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

<p>Vestas har de seneste år haft modvind, og det kan ses på aktiekursen, som er faldet med 20% pct. de sidste 4 år.</p>
<p>De stigende råvarepriser har resulteret i underskudsordrer, som først er ude af ordrebogen til nytår. 2025 bliver altså et vigtigt vendepunkt for selskabet, som ifølge Jyske Banks aktieanalytiker Janne Vincent Kjær herefter går mod lysere tider.</p>
<div class="quote">
<p>Jeg tror på, at man har lært lektien. Man kan ikke tillade, at vi bliver afhængige af Kina på vindenergi</p>
<p class="quote-author">Janne Vincent Kjær, aktieanalytiker, Jyske Bank</p>
</div>
<p>Men en helt anden bekymring lurer i horisonten, fortæller hun.</p>
<h2>Vindmøller til halv pris</h2>
<p>For mens Vestas nu har hævet priserne med 40 pct. siden 2020 og igen kan begynde at tjene penge på deres ordrer, står de kinesiske vindmølleproducenter klar med vindmøller, der er op imod 50 pct. billigere. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?</p>
<p>”De kinesiske vindmølleproducenter får statsstøtte fra den kinesiske regering, der støtter selskaberne både ved direkte subsidier, attraktive finansieringsvilkår og land, som de får stillet til rådighed. Vi kender omkostningerne til at producere en mølle, og de kan ikke laves så billigt, som de tilbyder. De får også adgang til lavere priser på fx stål og sjældne jordarter, der ligesom vindmølleindustrien modtager statsstøtte,” fortæller Janne Vincent Kjær.</p>
<p>Men helt så simpelt er det alligevel ikke at indtage det europæiske marked.</p>
<h2>En unfair konkurrence?</h2>
<p>EU kommissionen ser lige nu på, om der skal toldafgifter og eventuelt stilles krav til de kinesiske selskaber for at gøre konkurrencen fair i Europa.</p>
<p>”Men det er ikke kun prisen, der fremover kommer til at afgøre, hvilken leverandør, man vælger til sit projekt. Også cybersikkerhed bliver et vigtigt parameter. Det er vigtigt, at vi i Europa ikke tillader nogen at sætte en kæp i hjulet i forhold til vores elforsyning,” siger hun.</p>
<p>Og lad os lige dvæle ved det der ’cybersikkerhed’ et øjeblik. Janne Vincent Kjær fremhæver de tre største bekymringer:</p>
<ol>
<li>
<p>Når man køber en vindmølle, er det almindeligt, at der følger service med. Så når de kinesiske møller skal repareres, skal reservedelene sendes fra Kina, og hvis der er en konflikt, kan man risikere, at delene ikke kommer frem.</p>
</li>
<li>
<p>Man samler en del data, som kan blive misbrugt af den kinesiske stat.</p>
</li>
<li>
<p>Der er en risiko for, at vindmøllen kan blive hacket, altså at man fra kinesisk stats side kan gå ind og kontrollere produktionen og dermed lukke helt ned for vindmøllerne.</p>
</li>
</ol>
<p>”Det er især hele lektien fra krigen i Ukraine, som får EU kommissionen til at kigge på det her - nemlig at vi ikke bliver lige så afhængige af Kina på vindenergi, som vi var af naturgas fra Rusland,” siger Janne Vincent Kjær.</p>
<h2>Skal aktionærer være nervøse?</h2>
<p>Så skal man som aktionær i Vestas være nervøs for de kinesiske producenter?</p>
<p>”Det er selvfølgelig noget, man skal holde øje med, og det kan blive en reel bekymring på den lange bane, hvis der ikke sker noget fra EU kommissionens side, men indtil videre har kineserne fået begrænset med ordrer i Europa.”</p>
<p>Og Janne Vincent Kjær forventer, at EU kommissionen vil træde til:</p>
<p>”Jeg tror på, at man har lært lektien. Man kan ikke tillade, at vi bliver afhængige af Kina på vindenergi, fordi det er så kritisk en del af vores infrastruktur,” lyder vurderingen fra Janne Vincent Kjær.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="show-as-h4">Fakta:</h2>
<ul>
<li>Kinas markedsandel i Europa er i øjeblikket 1,1 pct.</li>
<li>Vestas er den tredjestørste vindmølleproducent på verdensplan.</li>
<li>Fire ud af de fem største vindmølleproducenter på verdensplan er kinesiske.</li>
<li>Ser man bort fra Kinas marked, har Vestas 22 pct. af verdensmarkedet.</li>
</ul>
</div>
<p>Læs mere om Vestas i <a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/aktier/publikation/august-2024">Danske Aktier</a> eller i vores seneste analyse på <a rel="noopener" href="https://plus.jyskebank.dk/m/fnp/aktier/aktiedetaljer?assetid=VWS.CO&amp;reccode=BUY&amp;cat=JyskeMarkets/VWS.CO" target="_blank" data-anchor="?assetid=VWS.CO&amp;reccode=BUY&amp;cat=JyskeMarkets/VWS.CO">Vestas</a></p>
<p>Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på <a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/disclaimer">jyskebank.dk/investorinformation</a>.</p>

Er Kinas billige vindmøller en trussel for Vestas?

Et kig ud fra vindmøllens perspektiv ud over landskabet, hvor der står flere vindmøller.

<p>Det skorter ikke på politiske planer og ønsker for mere vedvarende energi. På FN’s klimakonference ’COP28’ i december 2023 vedtog de 198 lande at arbejde mod en tredobling af vedvarende energi i 2030 – og i den danske klimaaftale fra 2022 står skrevet, at aftalepartierne skal ’sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.’</p>
<p>Men er målene realistiske? Ser vi isoleret på Danmark, så har seniorspecialist Simon Verland fra Renewable Energy i Jyske Bank et klart svar: Hvis målene skal nås, så skal der hurtigst muligt sættes handling bag ordene.</p>
<p>”Vi taler om store anlægsarbejder, der tager lang tid at projektere og bygge. Hvis vi skal nå det inden 2030, så skal rammerne på plads i år. Det gælder både de projekter med sol og vind, der allerede ligger klar i pipeline, men af forskellige årsager ikke har fået det endelige ok til etablering – og de mange nye projekter, der er planlagt til at blive udbudt inden for havvindmøller, biogas og energiparker med både landvindmøller og solcelleanlæg,” siger Simon Verland.</p>
<h2>Havvindmøller i historisk stort udbud</h2>
<p>Der er indgået politiske aftaler i og udenfor Danmark om en massiv udbygning af havvind senest i 2030 – navnlig i Nordsøregionen. Efter planerne skal der etableres omkring 10 GW. Heraf er de 9 GW endnu ikke udbudt, og det er kritisk, understreger Simon Verland og henviser til det tidsforbrug, der er i forbindelse med udbud, miljøundersøgelser og anlægsarbejde.</p>
<p>Hvis målet alligevel bliver nået, så svarer det til en firdobling af den havvind-effekt, der er installeret i dag – og målt på produktion kan det betyde op til en seksdobling, da de nye vindmøller vil være højere og have flere fuldlast timer, forklarer Simon Verland.</p>
<p>Han har kigget nærmere på de foreløbige udmeldinger omkring det forestående, historisk store udbud:  </p>
<p>”Staten skal være medejer af havvindmølleparkerne, og det er lidt eksotisk for mange aktører. Samtidigt skal aktørerne opfylde nogle bæredygtighedskrav, som er nye i dansk sammenhæng – så meget er nyt. Men selve udbuddene afgøres af, hvem der kan betale mest til staten.”  </p>
<p>Udbygning af havvindmølleparker er over tid gået fra i høj grad at være en dansk disciplin til at være et internationalt anliggende. I nærmarkederne omkring Nordsøen tiltrådte man i 2023 en fælles aftale om at installere 120 GW havvindmølleparker allerede i 2030. </p>
<p>”Aktørbilledet er blevet internationalt, og man kan fristes til at sige, at staterne indbyrdes skal konkurrere om at skabe nogle sunde investeringsmiljøer for at tiltrække de fornødne investeringer. De 120 GW kan oversættes til investeringer for ca. 2.000 mia. danske kroner – så selvom der er dybe lommer hos internationale sværvægtere som Total Energies, SSE og Vattenfall, som bl.a. bød på havvindmølleparken Thor, så er kapitalbehovet også enormt. Derfor bliver det også interessant at se, hvilken rolle den danske finanssektor kan indtage,” siger Simon Verland.  </p>
<h2>Energiparker på land skal accelereres</h2>
<p>Kort før årsskiftet indgik et flertal i Folketinget en aftale, der har til formål at accelerere den landbaserede udbygning af vedvarende energi i såkaldt ’landbaserede energiøer’. Her tænkes der på solcelle- og vindmølleparker placeret i forbindelse med Power-to-X anlæg (PtX), hvor elektricitet omdannes til brændstof, samt på biogasanlæg og produktionsvirksomheder. </p>
<p>De endelige politiske aftaler, der skal skabe rammerne for de nye øer, udarbejdes her i 2024. Energistyrelsen forventer en tilgang på 1,5-2 GW nye solcelleanlæg om året, mens udbygningen af landbaserede vindmøller forventes at blive på et mere moderat niveau på 150-200 MW årligt. Udbygningen af PtX-anlæg forventes nu at blive på 400 MW i 2025 – altså lavere end de 700 MW, som blev forudsat sidste år. </p>
<p>”Den landbaserede udbygning er begrænset – navnlig af vindmøller – så det er fornuftigt, at man prøver at finde nogle greb, der kan accelerere udbygningen af vind. Det kunne dog også være interessant at se om og hvordan, man kan puste liv i den eksisterende og fremskredne pipeline af projekter i stedet for at bruge tiden på at lave ny lovgivning på området,” lyder opfordringen fra Simon Verland.</p>
<h2>Biogas afventer det udskudte statslige udbud</h2>
<p>Når det gælder biogas, så peger Simon Verland på, at området vil spille to væsentlige roller i fremtidens energisystem. For det første skal gassen opgraderes og sendes ud på det kollektive forsyningsnet – og dermed understøtte 100 % grøn gas i 2030. For det andet kan den overskydende, biogene CO2 bruges til produktion af fremtidens bæredygtige brændsler.</p>
<p>”Biogas er spændende, fordi vi afventer det statslige udbud, der blev udskudt sidste år. Samtidig ved vi, at støttede biogasanlæg ikke vil kunne modtage oprindelsesgarantier, og det fjerner en væsentlig indtægtskilde. Endelig har Evida (det nationale gasdistributionsselskab, red.) præsenteret en betalingsmodel for brugen af nettet, der kan komme som en mavepuster for nogle projekter,” siger Simon Verland.  </p>
<p>Han peger samtidig på, at der er en stigende professionalisering og internationalisering blandt aktørerne inden for biogas i Danmark. De enkelte biogasanlæg bliver derfor større, og det kan være med til at presse priserne per produceret energienhed ned, og dermed gøre biogas mindre afhængig af støtte og mere robust overfor de nye tariffer. </p>
<p>”Det er bestemt et område, som vi kigger nysgerrigt på i Jyske Bank,” siger Simon Verland.</p>
<p>På spørgsmålet om han vil komme med en opsummering af, hvor den vedvarende energi samlet set står her i starten af 2024, er Simon Verland meget klar i sin tale:</p>
<p>”Samlet set bliver 2024 et skæbneår for indfrielsen af 2030-ambitionerne for vedvarende energi – og dermed også for Klimaloven. De mange projekter og investeringer betyder naturligvis også et fortsat og stigende behov for finansiering, og det er en udfordring, vi har forberedt os på her i Jyske Banks specialiserede afdeling Renewable Energy."</p>

2024 er et skæbneår for ambitionerne for vedvarende energi 

Ambitioner for vedvarende energiproduktion kræver handling

Idyllisk vindmølle - blå himmel og sol i baggrunden

VINDMØLLER

Artikler tagget med "VINDMØLLER"

Søgning (modal)

<p><strong>Forslag:</strong></p>
<ul>
<li>Sørg for, at alle ord er stavet korrekt</li>
<li>Prøv med andre søgeord</li>
<li>Prøv mere generelle søgeord</li>
<li>Prøv med færre søgeord</li>
</ul>
<p class="muted-text"><br>Prøv igen eller ring <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> for at få hjælp.</p>