Hils på min søn, Vuf-Hans
Flere kæledyrsejere betragter deres kæledyr på lige fod med menneskelige familiemedlemmer. De køber luksusvarer, gaver mv. til dyrene, og skulle Vuf-Hans blive syg venter behandling, medicinering eller operationer, indtil den bette er på benene igen. Humaniseringstrenden er støt og roligt ved at spire frem i Europa.
Haider Anjum, senior aktieanalytiker i Jyske Bank vender potentialet på det økonomiske marked indenfor dyrefoder, dyremedicin osv. sammen med Lotte Evers, dyreekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring.
Dagens gæst og værterne
Haider Anjum, senior aktieanalytiker
Lotte Evers, dyreekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring
Michelle Nørgaard, aktieekspert i Jyske Bank
Anne Kejser, ankervært
Cæcilie Møldrup, chatvært
Voksende kæledyrstrend smitter af på aktiemarkederne
Kæledyrene fylder mere i vores hjem og hjerter end nogensinde. Dyrene får spa-behandlinger, terapi og massage, og vi skruer hellere ned for vores egne goder end for dyrenes. Det skaber alt sammen et potentiale for investorerne, men hvorfor humaniserer vi vores kæledyr, og er det overhovedet dyrenes behov?
