Artikler tagget med "DE KONSERVATIVE"

Borgen Late Night: Konservativ offensiv
Med et dobbelt pres forsøger De Konservative nu at udfordre SVM-regeringen.

Borgen Late Night: Hellig krig om fridag
Den nye midterregering er kommet i hård politisk modvind med forslaget om at ville afskaffe Store Bededag. Alle andre er imod – og kritikken raser fra både højre og venstre, oppe og nede.

Borgen Late Night: Det store julebageri
Fungerende statsminister Mette Frederiksen erkender, at hun har slået et meget "stort brød" op ved at satse alt på at danne en midterregering. Men samtidig fortæller hun om de lukkede forhandlinger, at hun er "optimistisk og håbefuld".

Borgen Late Night: Alt tegner til regeringsforhandlinger med Lars Løkke som omdrejningspunkt
Det rene blå regeringsprojekt dømmes helt ude af meningsmålingerne. Til gengæld viser de næsten entydigt, at Lars Løkkes Moderaterne med de afgørende mandater står til at blive kongemager. Hvad er det mest sandsynlige scenarie?

Borgen Late Night: Pape-nedtur bidrager til Mettes momentum
Vi er en uge inde i valgkampen, og den første måling er kommet, der nu viser rent rødt flertal. Måske en ren tilfældighed? På den anden side er de målinger, der har vist rent blåt flertal pludselig forduftet. Skyldes det, at vælgerne forlader K og dømmer Søren Pape ude som statsministerkandidat?

Borgen Late Night: Krisevalget er åbnet
Statsminister Mette Frederiksen (S) trækker spændingen til det sidste – og undlod at udskrive nyvalg i tirsdagens åbningstale i Folketinget. Se ugens udgave af BorgenLateNight – med Lars Trier Mogensen og i dagens anledning 'special guest star' Peter Lautrup-Larsen.

Borgen Late Night: Papes problemer
De Konservatives formand Søren Pape Poulsen har fået slået skår i sin personlig troværdighed i løbet af de seneste uger.

Borgen Late Night: Sidste udkald inden valget
Statsminister Mette Frederiksen har sat gang i en sværm af udspil – her senest et bandeudspil, som skal få Socialdemokratiet til at fremstå hårdere i retspolitikken. Længere straffe og flere fængselspladser. Dermed forsøger det pressede regeringsparti at kapre vælgere tilbage, ikke mindst fra den nye store hovedkonkurrent: Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Borgen Late Night: Valget rumler i kulissen
Statsminister Mette Frederiksen (S) har pludselig fået sværere og sværere ved at få sin politik igennem. Oppositionen er nemlig begyndt at stille sig på tværs – og meningsmålingerne peger samtidig mod et tæt løb ved det folketingsvalg, som pludselig kan komme efter sommerferien. Stemningen på Christiansborg er præget af manglende kompromisvillighed og frosne fronter.

Borgen Late Night: Politisk paradigmeskift
Det nye nationale kompromis, som S-regeringen netop har indgået med Venstre, Konservative, De Radikale og SF, markerer et gennemgribende vendepunkt i dansk politik.

Borgen Late Night: Valgrummel på Borgen
Ministerrokaden har umiddelbart styrket statsminister Mette Frederiksen (S). Hun er sluppet af med et voksende problem på forsvarsområdet – dels ved at rokere Trine Bramsen over som ny transportminister og dels ved at indsætte den erfarne Morten Bødskov til at drive et bredt forsvarsforlig hjem. Spørgsmålet er, om S-regeringen ligefrem gør sig klar til et forårsvalg - bekvemt timet lige inden minkkommissionen offentliggør sin beretning før sommerferien?

Borgen Late Night: Har Frederiksen skiftet kurs?
Den politiske forårssæson er skudt i gang med en opsigtsvækkende nytårstale, hvor statsminister Mette Frederiksen på flere strækninger lægger op til et tættere samarbejde med de gamle borgerlige partier. Både når de gælder kommende aftaler om arbejdsudbud, ældrevelfærd og sågar klima ser S-regeringen ud til at ville orientere sig endnu mere mod blå blok.

Borgen Late Night: Kommunalvalgets tale
Katastrofevalget til Dansk Folkeparti har straks fået Kristian Thulesen Dahl til at meddele sin afgang: Efter sit fjerde valgnederlag i træk kan ikke engang han se, hvordan Dansk Folkeparti skal kunne genrejses. DF'erne gik tilbage i 98 ud af 98 kommuner, og har mistet så mange byrådsmedlemmer, at Dansk Folkeparti knap nok kan kaldes for et landsdækkende parti længere. Men hvem skal overtage uriasposten? Inger Støjberg? Morten Messerschmidt? Kaos råder.

Et nyhedsbrev, der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser
I Jyske Bank går vi op i den verden, der omgiver os. For den har betydning for økonomien - både din og vores. Nyhedsbrevet giver dig overblik og indblik i emner, som berører din hverdag. Lige til at blive klogere af.
Se et eksempel på Jyske Bank Nyt, før du siger ja tak [PDF].