Borgen Late Night: Sejrssikker tale fra Zelenskyj
Budskabet var mere sejrssikkert end nogensinde før: Han anmodede de danske politikere om at hjælpe med genopbygningen af det frie, demokratiske Ukraine, når krigen en skønne dag er slut.
Konkret foreslog Zelenskyj, at Danmark kunne blive værtsland for genopbygningen af den stolte værftsby Mykolajiv. I en talen roste Zelenskyj også både Folketinget for hidtil at have støttet med våbenleverancer og danske virksomheder for at have trukket sig ud af Rusland. Men forude kan måske vente en højere pris?
Med 100.000 ukrainske krigsflygtninge på vej mod Danmark og voldsomt stigende priser på både energi og fødevarer er der en stor regning på vej, som politikerne i den kommende tid vil kæmpe om at skulle finansiere. Hvem skal betale? Og er danskerne reelt klar til afsavn og omprioriteringer?
Endelig er Tibetkommissionen også netop kommet med en sjældent kritisk beretning om skandalen, hvor demonstranter i 2012 blev skubbet væk for at skærme den kinesiske præsident. Nu viser det sig, at det faktisk var Udenrigsministeriet, som havde fået politiet til at bryde grundloven. Men hvem har egentlig fået ansvaret?
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen.