Bliv en bedre investor
Selvom du allerede er i gang med at investere, kan du måske blive endnu klogere på investering og på, hvordan din egen tilgang skal være. Hvordan reagerer du fx når markederne falder? Læs vores gode råd og få inspiration til din videre udvikling som investor.
Tænk langsigtet, når du investerer
Aktiemarkedet går op og ned, og når verden rammes af store kriser, vil udsvingene på markedet være tilsvarende store.
Så er det, at du skal have evnen til at tænke langsigtet, zoome ud, og kigge på det store billede. Historisk har markedet nemlig altid rejst sig over tid.

Spørgsmål og svar
Dit afkast afhænger af, hvor stor risiko du er villig til at tage. Risiko og afkast går hånd i hånd: Højere risiko kan give større gevinster, men også større tab. Historiske afkast kan give en idé om, hvordan markedet har udviklet sig, men de er ingen garanti for fremtiden. Aktieindeks viser ofte tendenser over tid, men fremtiden kan se helt anderledes ud.
Når du investerer i værdipapirer, er afkastet ukendt på forhånd, og de næste 25 år kan udvikle sig meget anderledes end de foregående. Derfor er det vigtigt at holde fast i en strategi, der passer til både din tidshorisont og risikovillighed, så du er forberedt på markedets op- og nedture.
De fleste investorer løber før eller siden ind i en periode med turbulens og negative afkast. I dén situation er det vigtigt at huske, at udsving er noget helt normalt. Afkast og risiko følges ad, så når vi som investorer gerne vil have et attraktivt afkast, må vi være forberedte på, at der vil være større eller mindre bump på vejen.
Vores anbefaling er, at du ikke ser generelle kursfald som et signal om, at tiden er inde til at sælge din investering. Historisk har markedet nemlig altid rejst sig over tid.
Når du investerer, skal du betale skat af din gevinst – altså overskuddet fra din investering, ikke selve investeringen. Skatten afhænger af, om din opsparing er en pensionsopsparing, almindelig opsparing, eller ligger på en aktiesparekonto. Her er en kort og meget forenklet gennemgang af de vigtigste regler:
- Pensionsopsparing: Du betaler 15,3 % i skat af årets afkast – også hvis du ikke har solgt værdipapirer.
- Almindelig opsparing:
- Aktier: Hvis dit aktieafkast er under 61.000 kr. (2024), betaler du 27 % i aktieindkomstskat. Er det større, stiger satsen til 42 %.
- Obligationer: Du betaler typisk 33 % eller 37 % i kapitalindkomstskat af dit afkast. Hvis du betaler topskat og har en stor beholdning af obligationer, kan satsen være op til 42 %.
- Aktiesparekonto: Her betaler du 17 % af årets afkast – også hvis du ikke har solgt aktier.
Hvis du får et tab på dine investeringer, kan du muligvis trække det fra i skat i fremtidige år, hvor du opnår en gevinst.
For personlig skatterådgivning anbefales det at kontakte en ekstern skatterådgiver.
At finde det rigtige tidspunkt at sælge på afhænger af din investeringsstrategi, mål og tidshorisont. Her er nogle overvejelser, der kan hjælpe:
- Hvis du nærmer dig det tidspunkt, hvor pengene efter den oprindelige plan skal bruges.
- Når du har nået dit mål: Hvis din investering har nået den værdi, du oprindeligt satte som mål, kan det være tid til at sælge og realisere gevinsten, også selv om tiden ikke er inde. Ellers risikerer du, at kurserne falder igen, inden du skal bruge pengene.
- Ved ændringer i dine økonomiske behov: Skal du bruge pengene til en større udgift, eller er din tidshorisont kortere end oprindeligt?
Investerer du i enkelte værdipapirer?
Hvis du selv sammensætter en portefølje af enkeltpapirer, så er der nogle flere grunde til at sælge:
- Hvis en investering underpræsterer væsentligt over en længere periode, kan det være en grund til at sælge – især hvis du mener, at markedsvilkårene har ændret sig.
- For at genbalancere porteføljen: Hvis visse investeringer har klaret sig godt og nu fylder for meget i din portefølje, kan det være klogt at sælge nogle af dem og købe nogle andre. Målet er at bevare en passende risikospredning.
- Hvis din strategi ændrer sig: Måske har du tidligere fokuseret på vækstaktier og vil nu hellere have stabile udbytteaktier.
Hvis du lader banken investere for dig (fx Jyske Månedsinvestering eller Puljer), så kan du se bort fra den slags overvejelser.
Generelle kursfald er ikke en grund til at sælge
Sælg ikke i panik, når kurserne falder. Mange investeringer stiger og falder i værdi på kort sigt, men kan vise solid vækst over tid. Se din investering i et langsigtet perspektiv.
Ved økonomiske eller personlige ændringer
Ændringer som jobskifte, boligkøb eller ny indkomst kan påvirke, hvor meget du kan/vil investere, og hvor risikovillig du er. Juster din portefølje, så den passer til din nye situation.
Når dine mål ændrer sig
Hvis dine mål har ændret sig, bør porteføljen justeres i overensstemmelse med dine nye prioriteringer.
Investerer du i enkelte værdipapirer?
Så bør du overveje at justere din portefølje regelmæssigt for at sikre, at den stadig afspejler dine mål og risikovillighed. Her er nogle gode tidspunkter at gøre det på:
- For eksempel en gang om året: Planlagte tjek er en god tommelfingerregel. Justeringer kan hjælpe dig med at holde en god balance mellem forskellige værdipapirer, for eksempel hvis et papir er steget meget i værdi og derfor fylder for meget i porteføljen.
- Ved væsentlige markedsændringer: Hvis der har været store markedsudsving, kan nogle investeringer have ændret værdi betydeligt. Her kan en justering hjælpe med at bringe din portefølje tilbage til den ønskede fordeling. Normalt bør en enkelt aktie ikke fylde mere end 5-10% i en portefølje.
- Hvis en bestemt investering underpræsterer væsentligt over en længere periode, kan det være en grund til at skifte den ud – især hvis du mener, at fremtidsudsigterne for den oprindelige investering har ændret sig.
At justere din portefølje for ofte kan føre til høje omkostninger og kortsigtede beslutninger, så prøv at holde dig til en fast rytme og juster kun, når der er et reelt behov.