Aktiesparekonto – invester billigt og spar i skat
Aktiesparekontoen er for dig, der gerne vil investere på egen hånd i mobil- eller netbank. Her får du adgang til et bredt udvalg af børsnoterede aktier, investeringsforeninger og ETF'er. En attraktiv investeringsmulighed på både pris og skat.
Aktiesparekontoen kort fortalt
- Invester billigt – uden kurtage og depotgebyrer
- Du kan spare penge i skat – betal kun 17 % af afkastet
- Du kan købe og sælge aktier, så ofte du vil
- Vi indberetter skatten for dig

Priseksempel
Det er gratis at oprette en Aktiesparekonto, hvis du er kunde i Jyske Bank. Du betaler ikke kurtage for at købe og sælge, og du slipper også for opbevaringsgebyrer.
Her ser du et eksempel på en samlet beholdning på 135.900 kr., hvor de samlede omkostninger efter et år er 99 kr. Det skyldes alene, at der er handlet udenlandske værdipapirer i fremmed valuta.
Beholdning
Papir | Investeret beløb | Kurtage | Valutaskæring |
---|---|---|---|
Novo Nordisk | 14.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
DSV | 12.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Vestas Wind Systems A/S | 12.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Tesla | 8.000 kr. | 0 kr. | 24 kr. |
Sparinvest Index OMX C25 | 35.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Formuepleje Better World Enviromental Leaders | 29.900 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
iShares Core MSCI World UCITS ETF | 25.000 kr. | 0 kr. | 75 kr. |
Omkostninger i alt efter år 1
Type | Beløb |
---|---|
Depot- og opbevaringsomkostninger | 0 kr. |
Anskaffelsesomkostninger - kurtage | 0 kr. |
Anskaffelsesomkostninger - valutaskæring | 99 kr. |
Omkostninger for udbytteudbetalinger | 0 kr. |
Anskaffelsesomkostninger VP transaktionsgebyr | 0 kr. |
Omkostninger i alt | 99 kr. |
Så let kommer du i gang
- Bestil en Aktiesparekonto eller opret den selv i net- eller mobilbanken
- Underskriv aftalen via e-Boks
- Overfør penge til din nye konto
- Søg inspiration og køb værdipapirer til din Aktiesparekonto. Sådan gør du

Forstå Aktiesparekontoen på et øjeblik
Her får du et overblik over de væsentligste egenskaber ved Aktiesparekontoen. Hør bl.a. om beløbsgrænser og skat – og hvordan en Aktiesparekonto består af kombinationen af en konto og et depot. Du kan også lære om skatten.
Webinar: I dybden med Aktiesparekontoen
I denne udgave af "Katjing Academy" går vi i dybden med Aktiesparekontoen. Vi sørger for, at du bliver klædt på til at kunne komme godt i gang. Du bliver blandt andet klogere på:
- Hvad er en Aktiesparekonto for en størrelse?
- Hvem egner en Aktiesparekonto sig til?
- Fordele og ulemper ved en Aktiesparekonto
Se de mest populære investeringer
Udvid din investeringshorisont - se, hvad andre Jyske Bank-kunder investerer i på deres Aktiesparekonto.
De viste værdipapirer i listen skal ikke opfattes som investeringsanbefalinger. Banken har ikke forholdt sig til, om de enkelte aktier i listen er en attraktiv investering. Værdipapirerne i listen er sorteret, så det mest populære værdipapir vises øverst.
Spørgsmål og svar
Det er gratis at oprette en aktiesparekonto. Du betaler ikke kurtage for at købe og sælge værdipapirer, og du slipper for løbende opbevaringsgebyrer.
Se aktuelle kurtage og omkostninger for handel med værdipapirer i Jyske Banks net- og mobilbank.
Se aktuelle depotomkostninger.
Er du ikke kunde? Se punktet ”Jeg er ikke kunde i Jyske Bank”.
Du skal være over 18 år, bosiddende og skattepligtig i Danmark og kunde i Jyske Bank med mobil- eller netbank. Forældre kan også oprette en aktiesparekonto til deres børn.
Er du ikke kunde? Se også punktet ”Jeg er ikke kunde i Jyske Bank”.
Aktiesparekontoen er til dig, der gerne vil tage ansvar for egne investeringer i børsnoterede aktier, investeringsbeviser og ETF’er (børsnoterede fonde). Du handler på egen hånd og vælger selv, hvad du gerne vil investere i. Ønsker du rådgivning eller professionel pleje af din investering, så har vi andre investeringsmuligheder, der er bedre egnede.
Når du investerer, er det generelt vigtigt, at du har en forholdsvis lang tidshorisont. Vi anbefaler minimum 3 år.
Hvert år lagerbeskattes din Aktiesparekonto med 17%. Afkastet består af både udbytte, realiserede og urealiserede kursgevinster samt kurstab.
Hvis afkastet er negativt, kan det modregnes i fremtidige gevinster fra Aktiesparekontoen. Hvis afkastet er positivt, opkræves skatten automatisk på din konto. Beskatningen sker helt isoleret fra øvrige værdipapirer, du måtte eje.
Det kan ses som en ulempe at skulle betale skat af penge, du ikke har tjent endnu. Det betyder, at du kan være nødt til at sælge nogle papirer eller finde penge i frie midler til betaling af skatten.
Sørg altid for, at der er penge på kontoen til betaling af skat, da du vil skulle betale renter af et eventuelt overtræk.
Nej, vi sørger for al indberetning til Skattestyrelsen. Men du skal selv sørge for, at der er penge nok på kontoen til afregning af den årlige skatteafregning.
Du kan indskyde op til 135.900 kr., som du kan handle værdipapirer for. Hvis du fx starter med at indskyde 40.000 kr., og dine investeringer stiger i værdi, har du fortsat mulighed for at indskyde 95.900 kr. i samme kalenderår.
Ved årets afslutning måles den samlede værdi af konto og depot, og denne værdi afgør, hvor meget der kan indskydes på kontoen i det følgende kalenderår. Du må derudover indbetale beløb til dækning af skattebetalingen i det år, skatten skal betales.
For at regne ud, hvor meget du må sætte ind på din Aktiesparekonto, skal du kende værdien af din Aktiesparekonto pr. 31. december året før, og hvor meget du eventuelt skal betale i afkastskat. Desuden skal du tage højde for evt. ind- og udbetalinger, som du allerede har foretaget i indeværende år.
Her er nogle eksempler:
Eks. 1 | Eks. 2 | Eks. 3 | |
---|---|---|---|
Indskud 2023 | 50.000 kr. | 90.000 kr. | 30.000 kr. |
Investeringsafkast 2023 | +8.000 kr. | +15.000 kr. | -2.000 kr. |
Saldo pr. 31. dec. 2023 | 58.000 kr. | 105.000 kr. | 28.000 kr. |
Afkastskat (feb. 2024) | -1.360 kr. | -2.550 kr. | 0 kr. |
Maks. indskud i 2024 med indskudsgrænse på 135.900 kr.* | 79.260 kr. | 33.450 kr. | 107.900 kr. |
* Hvis du allerede har indbetalt penge i 2024, skal du modregne det beløb, du tidligere har indbetalt. |
Du kan godt få en aktiesparekonto, selvom du er kunde i en anden bank. Du skal have en konto og et depot til aktiesparekonto samt adgang til Jyske Banks mobilbank.
Bemærk: Det er gratis for børn og unge under 30 år. Kunder over 30 vil have et kvartårligt gebyr på 35 kr. for net- og mobilbank, medmindre engagementet samles og dermed lander i Jyske Banks kundekategorier - Jyske Plus, Jyske Premium, Jyske Private Banking.
, så kontakter vi dig for at aftale nærmere.
Når du køber og sælger papirer i net- og mobilbanken, skal du sikre dig, at du vælger "Aktiesparekonto" som konto og "Aktiesparekontodepot" som depot.
Vi har sørget for, at du kun kan handle værdipapirer, som er egnet til Aktiesparekontoen. Du kan investere i børsnoterede aktier - både danske og udenlandske.
Du kan også investere i andre typer værdipapirer, hvis de rent skattemæssigt opgøres på samme måde som aktier. Det drejer sig om investeringsforeninger med en overvægt af aktier og aktiebaserede investeringsselskaber/ETF'er (børsnoterede fonde).
Se liste fra Skattestyrelsen (klik på afsnittet ”liste over aktiebaserede investeringsselskaber”).
Du kan kun investere for frie midler (dvs. almindelig opsparing), ikke for penge på din pensionsordning eller fra en virksomhed.
Du kan købe og sælge aktier og investeringsbeviser lige så ofte du vil. Du kan hæve og sætte ind på kontoen lige så ofte du vil inden for indskudsgrænsen. Uanset aktiviteten på kontoen vil banken sørge for korrekt beregning og indberetning til skattemyndighederne.
Nej. Det er kun tilladt at have én enkelt aktiesparekonto pr. person. Det gælder også, selv om du er kunde i flere pengeinstitutter. Har du børn, kan du godt oprette en aktiesparekonto til dine børn. Du skal derfor selv sørge for at flytte din nuværende, før du kan åbne en hos Jyske Bank.'
Ønsker du at flytte din aktiesparekonto til Jyske Bank? Se punktet ”Kan jeg flytte en aktiesparekonto hos en anden bank til Jyske Bank?".
Som udgangspunkt kan du godt overføre din aktiesparekonto til os. Men ikke enkeltpapirer.
for yderligere information.
Du kan ikke flytte værdipapirer fra et åbent depot til en aktiesparekonto, med mindre du foretager et salg og et nyt køb. Har du allerede en aktiesparekonto hos et andet pengeinstitut, kan du få overført hele ordningen til os. Men ikke enkeltpapirer. Kontakt din rådgiver for yderligere information.
Ja, du kan geninvestere beløbet, hvis du beholder det på Aktiesparekonto. Hvis du fx sælger aktier for 250.000 kr., så kan du altså geninvestere hele beløbet i nye aktier eller andre værdipapirer – også selvom din Aktiesparekonto har nået eller overskredet indskudsgrænsen.
Når værdien af din Aktiesparekonto overstiger indskudsgrænsen, skyldes det ofte gevinster fra dine investeringer. Indskudsgrænsen begrænser kun, hvor meget du kan indskyde af nye penge på kontoen, ikke hvor meget din konto kan vokse gennem afkast.